MAGI – magiske hybridværker.
En bog med arbejder på papir, der handler om at bryde ned og bygge op.
Malene Hartmann og Gitte Bach har sammen lavet bogen MAGI. Bogen består af papirarbejder, som alle er fællesværker.
De to kunstnere har hver især påbegyndt en tegning eller collage, som de derefter har udvekslet og viderebearbejdet. Herved er opstået en konfrontation mellem to tilgange til det at tegne, som tilsammen danner et komplekst univers af sammenstødende energi. MAGI er en videreudvikling af kunstbogen ”hybrid” som Malene Hartmann og Gitte Bach lavede i 2004.

Bogen kan købes i diverse boghandlere og igennem hurricane publishing.





Processen i bogprojektet har været en ping-pong mellem Gitte Bach og Malene Hartmann. Mødet med den andens tegneunivers har virket som en åbning, der har ledt os begge ad nye veje. Vi er gået på kompromis med den vanlige arbejdsmetode, idét vi hver især har skullet give slip på vores ’værk’ og overlade tegningens videre skæbne – dens færdige udtryk – til den anden. Konfrontationen mellem tegneuniverserne har resulteret i blandt andet sælsomme og surrealistiske fortællinger om en hakkende spætte, der får rod i tankerne; en frø, der vil kysse en pige uden ansigt; og en skygge, der vokser sig stor og får eget liv. Tegningerne er siden blevet farvelagt og placerer sig derved et sted mellem tegning og maleri.

Bogen kan købes i diverse boghandlere og igennem hurricane publishing.